top of page

SKO TIL BØRN

I starten er barnets sko kun beregnet til at beskytte mod kulden. Det er derfor bedst bare at bruge en hjemmesko. Men når barnet begynder at rejse sig, er det fødderne som bærer barnets vægt. Og da bliver gode sko vigtige, fordi de er med til at støtte barnet og give det en bedre balance. En god børnesko støtter især op omkring hælen og svangen.


Der gælder de samme råd ved valg af sko til børn, som til voksne. Det kan du læse mère om her.

 

 

  • Velcro eller snørrebånd?

    Fordelen ved velcro er, at dit barn har lettere ved at tage sko på selv. Men velcro har en tendens til at udvide sig meget hurtigt, og det kan blive løst efter blot nogle få uger. Det problem undgår du med snørrebånd, og du kan tilmed nemmere justere, hvor stramt om foden skoen skal være. Derfor anbefaler jeg altid sko med snørrebånd til børn. Men, vælger du alligevel en sko med velcro, så gå efter en model med to velcrolukninger; en på forfoden og en længere oppe over vristen – det er et udemærket alternativ.

 

 

  • Hvor store skal skoene være?

    Den sko, som er bedst for dit barn, er en sko som giver tilstrækkelig plads til barnets fod, både i længden og i bredden. Køber du skoen for stor, i et håb om at barnet kan bruge dem i længere tid, vil de være for løse om foden og det kan være svært for barnet at gå i dem. Du kan godt købe skoen lidt for stor, men ikke mère end en halv til en hel centimeter.

 

 

  • Kan yngre søskende arve de brugte sko?

    En af de bedste egenskaber ved gode sko er at de tilpasser sig foden der er i dem, og giver plads til individuelle træk.  Og når de er gået rigtigt til, giver de derfor barnet optimal støtte. Alle fødder er forskellige og unikke, også søksendes. Har barnet til hvem du har købt skoen i første omgang eksempelvis pronation, former skoen sig herefter. Og det betyder at barn nummer to, får en sko på, som ikke støtter optimalt op omkring en fod som ikke pronerer. Mit bedste råd er derfor, at du ikke lader børnesko gå i arv.

​

 

  • Med eller uden hæl?

    En sko med en lille hæl, giver bedre bevægelse til anklen.  Når man kigger på børn, der går, vil man ofte se at de går en lille smule på tæerne. Det er fordi mange mindre børn har en lidt kort akillessene (det er helt

 

 

  • Sko eller støvler ?

    Små børn har ofte tendens til at være en smule kalveknæet. Indtil barnet fylder fem år, er det derfor rigtig vigtigt, at skoen giver barnet optimal støtte og stabilitet. Skoen skal derfor helst støtte helt op omkring de to store knogler ved anklen (Den mediale og laterale malleolus).  Det kan være en god støvle eller bare en sko med et højt skaft.
    Med mindre dit barn er lidt platfodet eller har meget pronation (hvor foden falder indad), kan du fra femårsalderen godt vælge en sko med et lidt lavere skaft. En god sko er naturligvis fortsat vigtig, så gå efter sko med rigtig god støtte i hælkappen og under svangen.

 

 

  • Hvilket skomærke skal jeg gå efter?

    Alle skomærker, til både børn og voksne, laver både gode og mindre gode modeller, så jeg kan ikke ukritisk anbefale ét mærke. Men der er dog nogle mærker, som har et godt ry. Det er blandt andet:

 

-  Tjubangsko

-  Angulus

-  Den lille elefant

-  Falcotto

-  Kickers

-  Sorel

 

bottom of page